learnex

Om Alrunen
PDF Udskriv Email

 

Socialpædagogisk opholdssted med en § 142 og § 107

Alrunen er et selvejende, socialpædagogisk opholdssted for 9 børn og unge. På indskrivnings tidspunktet er de unge mellem 10 og 16 år. De kan blive på Alrunen, til de er 18.

Vi har egen intern skole med mulighed for at indskrive eksterne skoleelever. Inden den ung fylder 18 år har de mulighed for i egen bolig at træne sig i at bo selv og lære de ting som et selvstændigt liv kræver og ved fraflytning tilbydes der et individuelt tilrettelagt efterværn!


Vi har en personalenormering på 11,22 stillinger, hvoraf de fleste stillinger er besat med uddannede pædagoger. Vi bor i Broager, på en gammel lejerskole. Vi har over 1.200 m2 beboelse og 6 tønder land, med egen skov og direkte adgang til havet.

Vi forsøger at gøre Alrunen til et rart sted at være, både for børn og voksne. Ved at skabe en "normal" dagligdag for børnene med de aktiviteter, som vi og lokalsamfundet byder på.

Vi lægger vægt på et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde, da det er med til den unges ophold bliver bedre.

Vi benytter os meget af omegnens smukke natur til gåture i skoven, badning i havet og sejlads i Alrunens fiske jolle og motorbåd.

Antal pladser

§ 142 - 9 pladser

§ 107 - 2 pladser

Ansatte:

Samlet personalenormering på Alrunen er 14,22 stillinger, heraf 3,5 til skolen, fordelt således: Leder (uddannet pædagog/speditør), stedfortræder (uddannet pædagog), 6 pædagoger, 1 pedel, 1 pædagogstuderende i lønnet praktik, 1 køkkenassistent/1 kontorassistent, 2,4 lærere (2,4 læreruddannet, 1,5 pædagogmedhjælper).

Formål

Gennem en række socialpædagogiske tilbud at afhjælpe psykiske, sociale og indlæringsmæssige problemer og at hjælpe børn/unge til at lære forholdet mellem frihed og ansvar, udvikle selvstændighed og skabe følelsesmæssige og sociale relationer.

Pædagogisk arbejdsgrundlag

Alrunens pædagogiske grundholdning tager udgangspunkt i den gensidige påvirkning mellem den unge som et selvstændigt individ og samfundet. Derfor lægger vi i det daglige pædagogiske arbejde vægt på at lære barnet/den unge at forstå/acceptere/ handle efter eksisterende normer og samtidig give barnet/ den unge et fundament af tryghed, indsigt i egen situation og selvværdsfølelse til på en hensigtsmæssig måde at kunne fungere i og påvirke disse. Vi vægter desuden et godt og velfungerende samspil mellem den unge og Alrunens medarbejdere, lokalsamfundet, skolen, den unges familie samt anbringende og tilsynsførende myndigheder.

Alrunens røde tråd er den daglige struktur, som skaber tryghed og overskuelighed for de unge. Pædagogisk arbejder vi med mange pædagogiske tilgange, men lægger hovedvægt på den kognitive tilgang og positive konsekvenser. Dvs. at vi er meget opmærksomme på ikke, at arbejde med konsekvenser som straf.

 

 

 
Opholdsstedet Alrunen - Stensigmose 8, 6310 Broager - Telefon: 74474419 - Fax: 74474490